Manglende kendskab til Godsbanen.

The Summary

Disharnomi: Manglende kendskab til Godsbanen

Disharmonien har været delt af hele gruppen, da ingen af os var sikre på, hvad Godsbanen helt præcist stod for, og hvad der blev tilbudt her. Derfor var dette et oplagt valg for en disharmoni. Karoline og Christine havde været nede på Godsbanen, men på trods af det, havde de ikke fået et afgørende indtryk af hvad Godsbanen egentlig var.

Inden vi fik en rundvisning havde vi gjort os følgende overvejelser:
Godsbanen er et kreativt alternativt felt, med plads til innovation og kreativitet som man ikke kan udfolde i fx en lejlighed – som fx træhåndværk, musik, teater osv..
Alle er velkomne på Godsbanen, men det er typisk kunstnere og lidt alternative typer der benytter sig af tilbuddet.
Disharmoniske praksisser i feltet; hvordan bliver man en del af miljøet på Godsbanen? Hvad kan man lave og hvem skal man kontakte?
Vores indtryk er, at man kan lave så mange ting at det næsten bliver uoverskueligt, og det kan være svært at få øje på de muligheder som appellerer til en selv.

Efter rundvisningen:
Vi ønsker at undersøge hvorledes man kan lave en festival som favner bredere og når ud til et langt større segment, end blot Godsbanens nuværende brugere. Vores disharmoni stemmer dermed fint overens med både casen og Kim Bisgaards egne visioner om, at nå ud til endnu flere borgere. Udover deres ide omkring en festival, så nævnte Kim Bisgaard selv, at de på nuværende tidspunkt arbejder sammen med os studerende, og dette må man formode at der er en bagtanke med, i det at Godbanen godt selv er klar over, at mange studerende ikke benytter sig af deres tilbud. Det var altså vigtigt for ham at inddrage såvel kunstnere som studerende (os), og forstå netop hvordan vi i højere grad kan inddrages i Godsbanen.


  • Intention

    Intentionen er at vi som studerende skal blive mere bevidste om Godsbanen og dennes tilbud. Hele Godsbanens ide med casen er at tiltrække flere brugere samt henvende sig personer med andre interesser og præferencer end de nuværende brugere. Dette ønsker man at opnå bla. ved at lave en Festival samt gennem projektet GEN.

  • Motivation

    Vores motivation for at arbejde med disharnomien er at få et øget kendskab til Godsbanen samt evt. benytte sig af tilbud, som kunne være interessant for os. Vi ved ikke noget om Godsbanen, fordi det ikke er en praksis der giver mening i vores hverdag, det er med andre ord ikke noget vi rigtig kan forholde os til. Derimod kan de fleste forhold sig til en festival, som også er en del af vores praksis. Derfor er det her igennem at man skal forsøge at nå de studerende, fordi vi netop forstår praksissen forbundet med festival. Vi skal altså lave et overlap mellem Godsbanens- og vores praksisser, som stadig holder sin indenfor hele Godsbanens koncept.

  • How does your idea work

    Madbazar: Grunden til at vi gerne vil lave en madbazar er, at den repræsenterer mangfoldighed. Da Godsbanen gerne vil stå for mangfoldighed, er denne madbazar en god mulighed for at re-præsentere mangfoldighed, som kan være et modsvar på vores modsætningsforhold. Vo-res modsætningsforhold er niche vs. bredde, hvilket er mangfoldigheds modsætning. Kim Bisgaard ønsker, at alle er velkomne og derfor er det oplagt at lave en madbazar, hvor alle er velkomne. Vi vil tage den store grå hal, fordi den står tom og fordi den er centralt beliggende. I denne hal skal der være forskellige verdenshjørner, hvor der laves mad fra forskellige lande, såle-des der bliver skabt en hyggelig stemning. Vi har tænkt os at arbejde sammen med Folke-køknet, så de bliver integreret efter festivallen. Derfor bliver der også skabt øget fokus på Folkekøknet og Madbazren kan bruge Folkekøknets inventar. Det er vigtigt, at det ikke er Folkekøknet, der laver maden til Madbazaren, men derimod små restauratører, der står for maden i deres egne boder. Det gør også, at disse små restauratører bliver kendte på mar-kedet og festivalgæsterne vil muligvis besøge dem i fremtiden. Vi vil indbyde restauratø-rerne til festivallen. Folkekøknet skal lave deres eget mad, så det får et mere etableret brand i forhold til brugerne på festivallen. Disse gode madforhold er noget, som hjælper på de ofte dårlige madforhold, der ellers er til festivaller. Vi vil lave et samarbejde med ølproducenter som Carlsberg, der vil kunne levere øl til festi-valen og madbazaren, så man kan drikke en importeret eksotisk øl, der passer til maden fra den pågældende kultur. Dette vil give en uformel stemning og fællesskab og måske tiltræk-ke flere mænd, der går mere op i ølsmagning end kvinder. Vi vil lave hyggekroge, hvor folk kan sidde og spise deres mad i flotte omgivelser. Evt. Palmer, hængekøjer og sand. Menin-gen med dette er at fange atmosfæren, der findes i det land man har købt mad fra. Dette vil også formindske problemet med, at der sjældent er nok siddepladser på en festival. Show-cooking kunne også være en aktivitet, som fx Folkekøkkenet kunne benytte sig af. Her kan folk se hvordan man laver maden, og få tips til hvordan man laver maden der-hjemme. Dette vil også give et bedre kendskab til, hvordan Folkekøkkenet arbejder og dermed give bedre kendskab til Godsbanen. De forskellige restauratører kunne lave konkurrencer ved deres boder, hvor man fx kan vinde en middag for to på deres restaurant, og dermed selv få flere kunder. Radisson: Der skal være et tilbud til ikke-århusianer, hvor de kan overnatte i forbindelse med deres deltagelse i festivalen på Godsbanen. Godsbanen bør samarbejder med Radis-son om tilbudspakker, så udgifterne i forbindelse med besøget ikke bliver afsindig høje. Ideen med at tilbyde overnatningsmuligheder er at undgå dårlige toilet faciliteter og dårlig hygiejne , som man normalt forbindeler med festival. Derudover vil overnatningsmulighe-der skaber sammenhold og mulighed for at skifte nye bekendtskaber. Grunden hertil er at gæsterne på hotellet kan mødes i baren eller på vej til og fra Godsbanen og evt. Udveksle oplevelser og tips. Workshop: For at udvikle det, som Godsbanen allerede i forvejen repræsenterer vil vi lave en work-shop, hvor kreative mennesker har mulighed for at deltage aktivt i Godsbanens tilbud. Ved at denne workshop er en del af festivallen gør det, at folk udefra bliver en del af disse workshop. Festivallen trækker folk, der normalt ikke ville komme til Godsbanen, således folk får et bedre kendskab til Godsbanen. Der skal være information ved de enkelte værk-steder, så folk føler sig velkomne. Der skal desuden være en informationsstand, hvor man kan få information om de praktiske forhold og muligheder. → Dette svarer vores disharmoni, idet det gør, at flere mennesker får kendskab til Godsba-nen. Der kommer også nogle andre typer mennesker, som der ellers ville have været kom-met. Derudover vil det give nye oplevelser og aktiv deltagelse for deltagere af festivallen.

  • Positive changes

    Hvordan er vores ide en innovation? Tænk på originalitet, nytænkning og værdiskabelse. Vores ide er en innovation, da vores madkurser foregår uden opskrifter og madvarer, som deltagerne selv har medbragt og som karakteriserer deres normale indkøbsvaner for en gennemsnitlig uge. Dette giver frie rammer til at udfolde sig kulinarisk sammen med andre fra evt. Andre nationer eller andre samfundslag. Hermed formår vi at kombinerer Godsbanens værdier, som kreativitet og mangfoldighed med de kendte elementer fra madlavningskurser. De originale elementer i vores ide er madkurset, som ofte forbindes med opskrifter, der bliver udleveret af en kok. Det nytænkende element i vores ide er at deltagerne selv medbringer madvarerne og der ikke bliver udleveret en opskrift, men at deltagerne selv skal lave mad ud fra de madvarer de har medbragt. Vinderen af konkurrencen skal så fungere som superviser og give råd, hvis deltagerne møder forhindringer undervejs. Det værdiskabende for brugerne er at de lære at lave mad på en kreativ måde. På almindelige madkurser får man ofte udleveret en opskrift, som man skal følge slavisk og efterfølgende er deltagerne kun i stand til at lave den ene ret. På vores madkurser lære deltagerne at tænke kreativt og selv sammensætte en ret med udgangspunkt i de ingredienser de har til rådighed. Dermed sikre vi at deltagerne efterfølgende vil være i stand til at kombinerer forskellige råvarer samt kreerer flere retter. Vi har ændret deres tankegang. Et yderligere element som er både nytænkende og værdiskabende er, at hele ideen omkring at deltagerne af madlavningskurset selv skal have maden med, er bæredygtig. Dette skyldes at deltagerne, som jo er fattige studerende, får nogle ideer og kvalifikationer som gør dem i stand til bedre at udnytte den mad som de har i køleskabet. – ofte er man tilbøjelig til at købe ind til en ret, og efterfølgende står man tilbage med halvdelen af råvarerne som man ikke ved hvad man skal stille op med, og som derfor bare ender med at blive smidt ud. Hvilke alternativer er der til vores ide? Hvem tilbyder lignende produkt/oplevelse og hvordan differentierer vores ide sig fra disse? Vi har konkurrenter i form af andre madlavningskurser, b.la. madlavningskurser til firmaer, hvor der tilbydes teambuilding og hyggeligt samvær. Dog er det specielt at et madlavningskursus har unge studerende mænd som målgruppe, da det ofte ikke er dem man forbinder med madlavning. Det er i denne forbindelse vigtigt at vi er opmærksomme på at det der er værdiskabende for vores kunder, også er det som differentiere os fra lignende tilbud. Dette var jo netop at deltagerne skal tænkes selvstændigt og kreativt, i det at der ikke er nogle opskrifter og begrænsede midler til rådighed (medbring hver en pose med madvarer), samt at hele konceptet bag madlavningskurset er bæredygtigt.