Hvorfor har vi ikke kendskab til Godsban...

The Summary

Vi fik til opgave at lave et "projekt" om Godsbanen.
Vi fandt hurtigt ud af, at ingen af os rigtig havde kendskab til Godsbanen og synes derfor det kunne være spændende at finde ud af, hvorfor vi ingen kendskab har og derved arbejde videre med denne disharmoni. Denne disharmoni vil vi kigge på gennem et samarbejde med AU og Godsbanen.

d. 17/2
Vi var inde at lave et interview med en medarbejder på AU Career, men da han også var studerende fik vi et synspunkt fra begge vinkler:

Som medarbejder: AU Career havde akkurat lige været på en team tur på Godsbanen. Stedet var blevet valgt, da det var et mere kreativt miljø, og ”lidt mere skæve omgivelser”. Inden dette arrangement kendte godt halvdelen af de 20 personer Godsbanen, men ingen var storbruger af stedet. Dem der kendte til det, havde været dernede i form af koncerter, spisning og som studerende. Så vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var alle der delte vores disharmoni.
Den ansatte var meget imødekommende overfor et samarbejde mellem AU og Godsbanen. Han mente bestemt at både ansatte og studerende kunne drage nytte af Godsbanens kreative og ”skæve” miljø, og til visse projekter også drage nytte af værkstederne. Han mente at Godsbanen kunne været et oplagt sted til konferencer og rigtig godt alternativ til musikhuset, Radison og andre steder de plejede at holde konferencer. Derudover synes han idéen om at etablere et miljø hvor studerende kunne komme og arbejde var rigtig god, da stedet rummer anderledes og interessante omgivelser. Ideen er at lave et helt område, der kunne blive et studieområde/studiehjørne, hvor de studerende kunne sidde og arbejde med projekter og lignende.
Vi spurgte om han kunne se potentiale i at sende hans brugere ned på Godsbanen, dertil svarede han, at det kunne han sagtens, hvis han vidste lidt mere om, hvad Godsbanen kunne tilbyde.

Som studerende: Der kendte han godt lidt til Godsbanen, da han selv have været dernede og bruge det som studerende i forbindelse med en opgave, han deler altså heller ikke vores Disharmoni. Han kunne godt lide stedet, fordi man tænkte anderledes derned og det var et lidt skævt forum. Han synes det var spændende og inspirerende at være dernede og vidste en del om stedet. Som studerende kunne han altså også godt forestille sig et samarbejde mellem Godsbanen og AU.

Alt i alt, så mente interviewpersonen godt at både Godsbanen og AU kunne skabe værdi ved at indgå et samarbejde med hinanden, ved at brugerne kan udnytte de kompetencer som de respektive steder har.

Efter at have interviewet medarbejderen fra AU career, mødtes vi med en af vores bekendte, for at høre hvad hun sagde til vores Disharmoni.
Hun havde hørt om Godsbanen, men vidste egentlig ikke rigtig hvad stedet som sådan gik ud på. Så hun delte tildeles vores disharmoni. Hun synes det lød rigtig spændende at lave et samarbejde mellem Godsbanen og AU, hvor man kunne komme derned i form af projektarbejde, opgaveskrivning osv. Altså at bruge alle de praktiske ting de har dernede. Hun vidste dog ikke, om det var noget hun ville komme til at bruge, men var helt sikker på, at der nok var nogle der ville bruge samarbejdet til noget. Hun var også lidt skeptisk overfor hvordan vi ville skabe værdien fra Godsbanen og til AU. Hun vidste ikke om brugerne af Godsbanen eller Godsbanen ville få noget ud af, at bruge de faciliteter vi har på AU.

Igennem vores interviews har vi fundet ud af, at langt fra alle deler vores disharmoni om ikke at have kendskab til Godsbanen. Derudover har vi fundet ud af, at AU nok er for stor til et samarbejde med Godsbanen, der er alt for mange aspekter. Så vi skal mere ind og kigge på en eller måske to specifikke afdelinger, her kunne AU Career måske være en oplagt mulighed. Men det er det, vi nu skal til at arbejde videre med.

  • Intention

    På AU er der mange praksisser, som vil være relevant at tage med ned på Godsbanen; Karrierecenteret kan bruge Godsbanen til de praktiske ting, som skolen ikke råder over. Herunder de respektive værksteder. Det kreative miljø, mener vi også karrierecenteret vil have gavn af. AU’s andre afdelinger mener vi også vil kunne drage gavn af Godsbanen. Klubben kan benytte Godsbanens store lokaler til at holde endnu større arrangementer. Studenterlauget kan benytte lokalerne til Revyen, og værkstederne til fremstilling af kulisser og lignende. Godsbanens praksisser kan også drage nytte af AU. Vi tror på at mange af de småprojekter der kører nede på Godsbanen, kan have gavn af nogle af AU’s erfarne forelæsere. Det kan eksempelvis være hjælp til promoveringen af kunst/teaterstykker/koncerter. Nogle af de typer der benytter Godsbanen går garanteret også med drømmen om at leve af det de laver dernede, og her vil AU’s mange dygtige forelæsere også kunne hjælpe. – herunder vil studentervæksthuset også være rigtig relevant.

  • Motivation

    Motivationen for vores disharmoni var, at ingen af os havde kendskab til Godsbanen og det var derfor en oplagt mulighed at arbejde videre med dette.

  • Current problem

    Try to describe why the situation behind your idea is at it is. Why is it important to you?
    Vi har valgt at lave et sportsareal nede på Godsbanen på det nye styk grund de har købt, det skal altså være et udendørs areal. Ideen er at lave flere ”felter/områder” så der er noget for enhver smag for de sports interesseret. Ved feltet multibane, har man mulighed for både at spille fodbold, basket, floorball og andre lignende ting. Fitness feltet er et anderledes træningssted, hvor man har mulighed for at teste ens styrker ved alle de alternative aktiviteter. Skater parken er et område, hvor der vil være ramper og andre forhindringer. Der vil være en storskærm, hvor det er muligt at se om der er nogle arrangementer som man kunne deltage i, om den er lejet ud til andre, reklame og andre spots fra virksomheder, tilbud fra caféen og lignende.