Spille-spillet

The Summary

Bemærk: Midlertidigt navn på ideen/spillet.

Du er universitetsforsker (rektor) og kæmper for at blive den mægtigste videnskabsmand og vinde nobelprisen. Du kan vælge at fokusere på ét snævert fagområde eller satse på flere vidensområder. I din kamp for tronen må du besvare vigtige videnskabelige spørgsmål, løse paradokser og skabe fantastiske løsninger. Du får brug for at udvikle dig undervejs og have gode hjælpere på din vej mod de andre videnskabsmænd og kvinder. Lad kampen begynde!

  • Tags

  • Picture

  • Intention

    Jeg ønsker at udvikle et strategisk (bræt)spil, som bygger på de mest moderne spilprincipper, som er sjovt at spille - og med rigtig høj genspils-værdi. Spillet skal naturligvis frem for alt være sjovt at spille og i første omgang er målet derfor at udvikle selve spillet. På sigt håber jeg det kan udgives og komme til gavn for alle andre brætspil-glade mennesker derude!

  • How does your idea work

    Lidt om spillet; Du er videnskabsmand og skal løse opgaver for at opnå 'fame' (berømmelse og anerkendelse). 'Fame' opnår du ved at løse videnskabelige opgaver, indenfor forskellige videnskabelige områder. En opgave kan f.eks. være 'opdage en ny energikilde', 'lave en partikelaccelerator 2.0' eller i den mere humoristiske ende at 'finde kuren på dårlig humor' eller 'løse gåen om hvad der sker hvis man kører med lysets hastighed og tænder forlygterne'. For at løse opgaver har du en række grundressourcer til rådighed. I gennem spillet optjenes løbende flere ressourcer og du kan således specialisere dig i f.eks. 'naturvidenskab' eller 'humanisme', hvilket vil give dig forskellige fordele i nogle opgavetyper. Ud over ressourcer kan du hente hjælp ved dine kollegaer, videnskabelige assistenter, sekretærer, studernede eller søge midler i erhvervslivet - hvis du tør! Ved at løse opgaver får du ikke bare fame, men også forskellige ressourcer og andre hjælpemidler der kan hjælpe dig imod det altoverstående mål: at vinde nobelprisen inden dine modstandere og dermed vinde spillet!